BAR Transport Logo
En Sund Nat på Skinner Logo

Snup en lækker nat-sandwich

Begge sandwich tager højst et kvarter at lave og de er både lette at lave og spise. De indeholder friske og farverige ingredienser der giver et pift i de svære nattetimer. De lægger en god bund da brødet er groft, men er stadig frisk og ikke tung i maven. Begge sandwich er håndterbare og kan tages med på farten.

Sandwich med fiskefrikadelle

Rugbrødsboller med fiskefrikadelle, rødkål, agurk, remoulade, og lucernespirer. Hertil en appelsin.

Ingredienser

  1 dl Rødkål
  3 skiver Agurk
  1 håndfuld Lucernespirer eller bønnespirer
  1 stk. Rugklapper el. lign.
  1 stk. Remoulade
  1 stk. Fiskefrikadeller
  1 stk. Appelsin (Tilbehør)

Fremgangsmåde
Grønsagerne skylles grundigt. Rødkålen snittes fint og agurken skæres i skiver. Alle ingredienser kombineres som illustreret på billedet. Det er en fordel at komme remouladen mellem fiskefrikadelle og agurk for at sandwichen ikke bliver snasket.

Energifordeling
Protein: 21,8E%
Fedt: 25,6E%
Kulhydrat: 52,6E%

Frikadelle-sandwich

Grovsandwich med frikadelle og salat. Hertil majskolbe og friske jordbær.

Ingredienser

  2 stk. Frikadeller
  2 skiver Grovsandwich
  4-5 blade Icebergsalat
  4-5 skiver Agurk
  4 skiver Tomat
  1 tsk. Mayonnaise
  1 håndfuld Jordbær (Tilbehør)
  1/2 Majskolbe (Tilbehør)

Fremgangsmåde
Majsene koges 10 minutter og deles i passende stykker. Det grønne skylles. Agurk, tomat og frikadellerne skæres i skiver til at lægge i sandwichen. Et godt tip er at smøre mayonnaisen på salaten i stedet for på brødet – så undgår man en smattet sandwich. Tilbehøret til sandwichen kan varieres efter humør og årstid. Snup for eksempel et par gulerødder og et æble med i stedet.

Energifordeling
Protein: 18,1E%
Fedt: 38,5E%
Kulhydrat: 43,4E%

Opskrifterne er udarbejdet af: Louise Hansen, Louise Svendsen, Marianne Bruun Nielsen og Pia Feddersen. Stud.prof.bach. i ernæring og sundhed ved SUHR’S.